LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Györ storsejrede uden dansk landsholdsprofil

Den ungarske storklub Győr Audi ETO KC spillede deres første hjemmekamp i opstarten tirsdag aften den 12. august 2025, hvor de tog imod Motherson-Mosonmagyaróvári KC foran mere end 2000 tilskuere i Audi Aréna Győr. Kampen blev en klar sejr til hjemmeholdet, der kørte en 36-18-sejr hjem efter at have ført 17-11 ved pausen.

Mens Kristina Jørgensen var med i kamptruppen var det ikke tilfældet for Helena Elver. Det skriver Györ på deres hjemmeside.

Fra start viste Győr stor kontrol, og det danske islæt i holdet var med til at sikre et højt niveau. Særligt i angrebet blev der leveret mange flotte aktioner, mens målmand Hatadou Sako sørgede for flere afgørende redninger, herunder også et straffekast.

I anden halvleg var det især indskiftere som Emilie Hovden og Fodor Csenge, der bidrog til at øge føringen til op imod 20 mål, og kampen endte i en sikker sejr til Győr.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder