Ikast-træner: Hvem er det, der passer på vores bedste spillere
Kvindeligaen ligger i den kommende tid stille.
Der er nemlig landskampe rundt omkring.
Hos Ikast Håndbold tager de hul på Kvindeligaen igen på tirsdag, hvor de tørner sammen med Bjerringbro FH på udebane.
Ikast Håndbold får dog flere landsholdsspillere hjem om mandagen først, hvorfor Kasper Christensen er uforstående overfor, at kampen allerede skal spilles tirsdag.
Han siger følgende til Herning Folkeblad:
“Det undrer mig helt vildt, at man har lov til at lægge en ligakamp på en tirsdag. Vi har flere landsholdsspillere i kamp om søndagen rundt i Europa, som først kommer hjem i løbet af mandagen. Hvem er det, der passer på vores bedste spillere, har jeg lyst til at spørge om igen. Det her er jo bare endnu et eksempel.”