LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kan han gøre sin forlovede kunsten efter?

Stine Oftedal er uden tvivl én af sportens største stjerner.

I januar måned i år meddelte den 32-årige nordmand, at hun efter sommerens OL tager en pause - en pause, der med størst sandsynlighed sætter et definitivt punktum for karrieren.

Efter OL i Paris flytter den lynhurtige norske landsholdsanfører til det nordtyske, hvor hun skal bo sammen med sin forlovede Rune Dahmke, som til daglig slår sine folder i THW Kiel.

Rune Dahmke har set frem til at få hende tættere på, men han står da også med et rimeligt stort problem :)

"Når hun flytter ind hos mig, bliver jeg nødt til at dedikere en hel etage til hendes trofæer og priser.
Jeg har ventet på, at vi kunne flytte sammen længe… det har vi ventet på i lang tid. 
Men jeg er samtidig også ked af det, fordi det er trist at miste sådan en spiller, der har spillet på et fantastisk niveau i så mange år. Jeg ved præcis, hvad der ligger bag. 
Jeg skylder denne sport meget og takket være håndbold fik jeg også Stine. Derfor ser jeg frem til vores fremtid sammen,” sagde Rune Dahmke i en podcast med det tyske medie shz.de.

I sidste weekend lykkedes det Stine Oftedal at sikre sig endnu et trofæ til samlingen, da hun og resten af Györ-mandskabet sejrede i EHF Champions League Women. 

I denne weekend skal Rune Dahmke og THW Kiel se om de kan gøre hende kunsten efter. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder