Mikkel Løvkvist efter skiftet til PSG: Jeg er mere tålmodig og rolig nu
Mikkel Løvkvist har indledt et nyt kapitel i sin karriere med skiftet fra Bjerringbro-Silkeborg til den franske storklub PSG. I Paris er forventningerne store – både fra omgivelserne og klubben selv – og det passer målvogteren godt. –
"Det er en kæmpeklub med et stort pres og store forventninger til, at man skal vinde det hele nærmest. Så jeg har store forventninger ligesom resten af klubben. Det passer mig egentlig meget godt," siger han til TV 2 Sport.
Selvom han har prøvet pres før, var det dengang primært et pres, han lagde på sig selv. I efteråret 2024 blev han sygemeldt, fordi de høje krav begyndte at tage overhånd. Med støtte fra psykolog og mentalcoach har han nu fundet en mere afbalanceret tilgang.
"Jeg synes faktisk, at jeg er et godt sted. Og så prøver jeg bare at blive bedre – stille og roligt i et normalt tempo, hvor jeg er lidt mere tålmodig og rolig."
I PSG danner han målmandsduo med landsmanden Jannick Green. Sæsonen skydes i gang mod Montpellier i Trophee des Champions den 30. august.