LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

KIF Kolding klar til storkamp på Falster: Forbereder sig på masser af fart

KIF jagter tredje sejr i træk, når holdet møder TSØ i en kamp, der spilles foran tusindvis af tilskuere på Falster.

KIF Kolding tager onsdag turen til Falster, hvor Team Sydhavsøerne venter i en særlig ramme. Opgøret spilles som del af et dobbeltarrangement i Spar Nord Boxen i Nykøbing Falster, hvor der ventes op mod 2700 tilskuere.

De to hold ligger side om side i tabellen med ti point, men kommer til kampen med forskellig optakt: KIF vandt senest sikkert over TM Tønder, mens TSØ tabte overraskende til bundholdet Odder,

Kampen mod Tønder var et stort skridt i den rigtige retning,” siger KIF-cheftræner Anders Eggert til klubbens hjemmeside, og tilføjer om onsdagens modstander,

Det er et hold, som spiller med masser af fart, men i kampen i Odder spillede de under deres vanlige niveau. Team Sydhavsøerne er et hold, som gennem en årrække har hørt til i den bedste ende af 1. division,” udtaler han. 

Kampen fløjtes i gang kl. 18.00.