LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Lasse Svan skal styrke KIF’s vindermentalitet

KIF Kolding styrker fokus på mental sundhed og har i den forbindelse ansat den tidligere landsholdsstjerne og OL-guldvinder Lasse Svan som ny mentaltræner.

Dermed bliver han genforenet med Anders Eggert, som netop er blevet cheftræner i klubben. De to profiler har tidligere spillet sammen i både SG Flensburg-Handewitt og på det danske landshold.

Samarbejdet med Lasse Svan markerer et vigtigt skridt for KIF Kolding, hvor mental sundhed fremover bliver prioriteret lige så højt som fysisk træning og sportslig udvikling. Svan tilknyttes holdet allerede fra sæsonopstarten og vil følge spillerne tæt gennem hele sæsonen.

"Jeg glæder mig til at arbejde med holdet og trænerstaben. Kolding har nogle klare mål for næste sæson, og dem skal vi finde de optimale betingelser for at kunne opfylde. Jeg ser frem til samarbejdet og til at tage endnu et vigtigt skridt mod en stærk og bæredygtig klubkultur – både på og uden for banen," siger Lasse Svan.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder