LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Mister Gidsel og co. stjernekeeperen?

Ifølge oplysninger fra Handball-Planet.com har en af verdens bedste målmænd, Dejan Milosavljev, indgået en aftale om at skifte til den polske storklub Industria Kielce efter sæsonen 2025/2026.

Den 29-årige serbiske landsholdsmålmand har været en vigtig brik i Füchse Berlin i syv år og har i den periode vundet alle mulige nationale titler – med undtagelse af EHF Champions League-trofæet. Det prestigefyldte trofæ har han dog i sin samling fra sin debut i Champions League, hvor han i 2019 løftede pokalen med Vardar Skopje ved Final4 i Köln.

Milosavljevs kontrakt med Berlin løber frem til sommeren 2026, og nu melder spørgsmålet sig, hvem der skal træde ind som hans afløser i den tyske klub.

Hos Kielce står man uden en afgørende målmand, siden Andreas Wolff forlod klubben – en mangel, som tydeligt blev mærket sidste sæson, hvor Kielce hverken vandt det polske mesterskab eller kvalificerede sig til EHF Final4.

I stedet har Berlin markeret sig på den internationale scene, hvor det blandt andet med hjælp fra ,Dejan Milosavljev og Mathias Gidsel, lykkedes at vinde Bundesligaen for første gang. Ligeledes kom klubben i Champions League-finalen i sidste sæson, hvor det dog blev til et nederlag mod Magdeburg.

Nu lader det dog til, at Berlin-klubben skal finde en ny keeper fra sommeren 2026.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder