Lemvig-Thyborøn henter ungt talent fra Skanderborg
Den 19-årige venstrefløj Emil Kristensen har netop underskrevet en aftale med 1. divisionsklubben Lemvig-Thyborøn fra den kommende sæson.
Det unge talent har i denne sæson var en del af det dygtige U19-hold i Skanderborg-AGF, og er derudover også en del af det danske U21-landshold.
Om skiftet til 1. divisionsklubben siger hovedpersonen selv:
“Jeg har valgt at skifte til Lemvig-Thyborøn Håndbold på grund af deres stærke ry for at udvikle unge talenter, og jeg tror på, at det er det rigtige skrift i min udvikling som håndboldspiller. Samtidig synes jeg, det er fedt at blive en del af en ung og sulten trup, både på banen og i det sociale fællesskab” siger han blandt andet på klubbens hjemmeside.
Lemvig-Thyborøn har en enkelt kamp tilbage i denne sæson, når de lørdag skal forsøge at hente to point mod tabellens nummer tre fra Skive.
Det bliver dog en kamp uden den store betydning for begge mandskaber, da Lemvig og Skive allerede nu er sikret en henholdsvis fjerde- og tredjeplads i landets næstbedste række.