Magdeburg klar til at drille Berlin og Gidsel: Presset er ikke på os
Inden søndagens afgørende spillerunde har Füchse Berlin et forspring på ét point og en bedre målscore end Magdeburg. Men ifølge Philipp Weber fra Magdeburg er presset klart størst hos Berlin.
"Presset ligger et andet sted, siger Philipp Weber i et interview med MDR.
Han erkender, at det kribler lidt ekstra, inden den sidste runde, hvor Magdeburg selv møder Bietigheim, som samtidig kæmper om at undgå nedrykning.
“Füchse har været fantastiske på det sidste og har nærmest skudt alle modstandere ud af hallen. Hvis de gør det igen, fortjener de også mesterskabet. Men de skal først bevise det,” lyder det fra Weber.
Med pointtab til MT Melsungen tidligere er Magdeburg allerede sikre på Champions League-deltagelse i næste sæson. Nu handler alt derfor om at være klar til at slå til, hvis Füchse Berlin snubler på sidste spilledag.