Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Mors Thy-profil sad ude med skade, som ikke var virkelig

D. 23. marts slog Mors Thy-profilen Frederik Tilsted sit håndled i sidste kamp i grundspillet mod GOG. Herefter blev han meldt færdig for sæsonen, da lægerne mente, at hånden var brækket.

Dette endte dog med ikke at være den rigtige diagnose. 

Efter at være blevet scannet og have snakket med forskellige specialister efter kampen mod GOG, konstaterede de, at håndleddet var brækket, og at armen skulle i gips. 

Efter nogle uger med hånden i gips, tog Tilsted til egen læge, fordi han ikke længere havde ondt i hånden: 

“Han undersøgte mig og tog bare gipsen af og sagde, at det var et fint fungerende håndled. Han kunne trykke hårdt på den, uden at jeg kunne mærke smerter,” udtaler Mors Thy-profilen til TV2 Sport. 

Grunden til forvirringen til scanningerne skyldes, at Tilsted tidligere i karrieren har brækket samme knogle. 

Det betyder også, at Frederik Tilsted har misset alle kampe i slutspillet, pånær den sidste kamp i søndags mod Ribe Esbjerg, hvor han gjorde comeback. Dette kunne måske være undgået, hvis ikke han havde fået beskeden om et brækket håndled. 

"Da jeg fik at vide, at der ikke er noget galt, tænkte jeg, at jeg er blevet trukket rundt i manegen uden nogen grund: "Okay, jeg kunne have undgået at gå igennem alt det her lort" og i stedet være med til at spille noget rigtig sjovt for den klub, jeg er opvokset i," siger Tilsted. 

Søndagens kamp var Tilsteds sidste for barndomsklubben Mors Thy Håndbold. I næste sæson spiller han for GOG. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER