Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Morten Stig Christensen om dyrere EM-slutrunder: Det kan vi ikke leve op til

Danmark har været og skal i fremtiden være vært for EM-slutrunder i håndbold på både kvinde-. og herresiden. Men nu skruer EHF priserne op for et sådant værtskab.

Fremover kommer det til at koste værtsbyerne seks millioner kroner at husere et gruppespil, mens det vil koste 11 millioner kroner at afholde en finaleweekend. 

Det er en beslutning, som bestemt ikke begejstrer formanden for Dansk Håndbold, Morten Stig Christensen: 

“Vi har selvfølgelig respekt for, at EHF forsøger at udvikle konceptet, men den her idé er ikke gangbar, og EHF kender vores holdning til det,” udtaler han til TV2 Sport. 

Dog tror og håber Morten Stig Christensen ikke, at det vil koste Danmark muligheder for at afholde slutrunder fremover: 

“Når vi søger mesterskaber, vil det være med en klar bemærkning om, at det kan vi ikke leve op til, og det er min klare fornemmelse, at man ikke er udelukket af den grund. De ved godt, det vil være et stort problem, hvis de udelukker alle de forbund i Europa, der ikke kan leve op til det,” udtaler formanden. 

Det er ikke kun det danske forbund, som ser negativt på den nye ændring. Det gør man bl.a. også i Sverige. 

EHF's begrundelse for de hævede priser er, at man gerne vil forbedre begivenhederne, og at værtsbyerne i forvejen laver meget profit ved at afholde slutrunder gennem bl.a. hotelovernatninger, restaurantbesøg, butikker mm. 

De kommende år er der allerede planlagt fire slutrunder på dansk jord. Det gælder følgende:

2025: VM for herrer (med Norge og Kroatien)
2026: EM for herrer (med Sverige og Norge)
2028: EM for kvinder (med Sverige og Norge)
2031: VM for herrer i (med Norge og Island)
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER