LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Nick Rasmussen fremhæver SAH-spiller: Han var absolut outstanding

Skanderborg AGF Håndbold sikrede sig en smal 30-29-sejr i en dramatisk kamp mod Skjern Håndbold, hvor Fredrik Olsson imponerede.

Skanderborg AGF Håndbold (SAH) sikrede sig en vigtig sejr, da de i en tæt og spændende kamp besejrede Skjern Håndbold med 30-29 på Fælleden. 

Kampen var generelt meget jævnbyrdig, og Skjern formåede flere gange at komme tilbage, selv da SAH i anden halvleg fik opbygget et tremåls forspring.

Mod slutningen af kampen var spændingen på sit højeste, da Skjern fik muligheden for at udligne SAH's étmålsføring. Vestjyderne kunne dog ikke få bolden i mål, og derfor måtte de forlade opgøret med et 30-29-nederlag.

SAH-træner Nick Rasmussen var efter kampen også meget tilfreds med sit holds præstation,

“Jeg synes, vi spillede med stor spilsikkerhed og få tekniske fejl.”, siger han til klubbens hjemmeside. 

Og særligt én spiller imponerede cheftræneren, 

"Brandbyge kom ind igen og leverede en stærk indsats, men jeg må særligt fremhæve Olsson, som var absolut outstanding i dag. Det var hans absolut bedste kamp i SAH-trøjen, og hvis han kan holde fast bare lidt af det niveau, så ser det meget lovende ud både for ham og for os.”

Fredrik Olsson blev desuden kampens topscorer med ni mål. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder