LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Tidligere GOG-stjerne: Jeg er altid glad for at slå Kolstad

Tobias Grøndahl og Mathias Gidsel førte Berlin til sejr, som sender tyskerne tilbage på toppen af gruppe B.

Füchse Berlin tog tidligt kontrollen og slog Kolstad Håndball 38-27 i EHF Champions League. Sejren sender det tyske hold tilbage på førstepladsen i gruppe B, lige foran Aalborg Håndbold på andenpladsen.

De tidligere GOG-stjerner Tobias Grøndahl og Mathias Gidsel stod for henholdsvis ni og otte mål, mens Lasse Andersson også leverede en stærk indsats. Se kampen i tal her.

Efter kampen opsummerede Grøndahl opgøret,

Det var en rigtig god kamp fra vores side, selvom vi havde nogle svage perioder. Jeg synes, vi fandt et godt flow – både i angrebet og i forsvaret. Der var nogle situationer, vi kunne have løst bedre, men alt i alt er jeg virkelig tilfreds – og jeg er altid glad for at slå Kolstad,” siger den norske playmaker ti EHFs hjemmeside.