LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Niklas Landin får to personlige sponsorer – med fokus på børn og unge

Niklas Landin indgår samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest, og i forlængelse af dem, fungerer som ambassadør for Børns Vilkår!

Niklas Landin har indgået aftaler med to nye personlige sponsorer med der samtidig skal rette særlig opmærksomhed mod børn og unges trivsel.

Aalborg Håndbold oplyser, at klubbens stjernemålmand fremover får støtte fra Sparekassen Kronjylland og Sparinvest, som går sammen om at være hans personlige sponsorer.

Ifølge klubbens hjemmeside handler samarbejdet dog om mere end håndbold. Det skal være med til at sætte fokus på Børns Vilkår og Børnetelefonen – især efter åbningen af organisationens nye kontor i Aalborg. Landin har i forvejen et stærkt engagement i arbejdet for børn.

Børns Vilkår er en dansk børnerettighedsorganisation, der blandt andet driver Børnetelefonen, en gratis og anonym rådgivning, hvor børn og unge kan ringe ind og tale med uddannede rådgivere om alt, hvad der bekymrer dem.

“Jeg er utrolig glad for, at Sparekassen Kronjylland og Sparinvest bakker mig op både som håndboldspiller og som ambassadør for Børns Vilkår. Jeg mener, at alle børn og unge i Danmark har ret til en tryg barndom – og det betyder meget for mig at have partnere, der deler de værdier,” siger Landin.

Både Sparinvest og Sparekassen Kronjylland er i forvejen sponsorer for Aalborg Håndbold.


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder