Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Pytlick og Co. har spist sig i form

De Olympiske Lege tog hårdt på Simon Pytlick, der tabte et par kilo under turneringen. Det samme gælder de andre spillere fra Flensburg-Handewitt, der var med til OL og det satte dem et par skridt tilbage i forhold til at være klar til Bundesligaens start.

Efter OL var det helt tydeligt for SG Flensburg-Handewitts cheftræner, Nicolej Krickau, hvem der havde været afsted til OL og hvem der ikke havde. 

Dem der havde været med til OL var i super spilleform, mens det fysiske haltede bagefter. For De Olympiske Lege er en hård omgang for spillerne, der ellers plejer at holde deres meget vigtige sommerferie, inden de igen starter op og gør sig klar til Bundesligaen. Og det er noget Krickau og resten af staben omkring holdet har været meget opmærksomme på:

“Vi må finde en balance. Den ene uge kan vi måske gennemføre fem pas, men vi skal også være smarte og dosere, så spillerne også kan holde over tid. De olympiske deltagere kan endelig styrketræne igen - det var kun muligt i begrænset omfang under OL. Grundlæggende er vi ikke nået dertil, hvor den største regning for OL skal betales, men vi må se uge for uge, hvordan folk reagerer” siger Nicolej Krickau til Flensborg Avis. 

Udover den begrænsede styrketræning er varmen, manglende søvn og mindre appetit også væsentlige faktorer, der har indflydelse på vægten under OL og Simon Pytlick har da også afsløret, at han tabte nogle kilo i Paris.

Derfor har han og de resterende OL-deltagere sørget for at få spist godt og styrketrænet for igen at optimere fysikken. En vigtig investering for SG Flensburg-Handewitt, der i de kommende fem kampe møder Stuttgart, Göppingen, Eisenach, Gummersbach og Magdeburg, der alle slog Flensburg-Handewitt i den forgangne sæson. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER