Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Så er det officielt! Henneberg og SAH melder ud om fremtiden

Den danske playmaker vender hjem fra den kommende sæson.

  SAH henter Sebastian Henneberg fra sommeren 2025 på en 3-årig aftale.

Sebastian Henneberg er en rutineret playmaker med en imponerende karriere bag sig. Han har spillet fem sæsoner i Århus Håndbold fra 2014-2019, og siden har han gjort sig bemærket på den internationale scene. Blandt andet var han med til at vinde det norske mesterskab med Elverum Håndbold i sæsonen 2019/2020 og har desuden repræsenteret RK Eurofarm Pelister. 

Herhjemme har han leveret stærke præstationer for Aalborg Håndbold og sin nuværende klub Fredericia Håndbold, hvor han i sidste sæson bidrog til, at klubben vandt DM-sølv.

Om sit kommende skifte til SAH siger Sebastian Henneberg i en pressemeddelse: 

“SAH har fået skabt et utroligt spændende projekt, som jeg ser frem til at blive en del af. Jeg ønsker at spille for et hold med ambitioner og som vil noget i dansk håndbold, og det er præcis, hvad jeg fornemmer, SAH repræsenterer. At klubben samtidig ligger i Aarhus, hvor jeg allerede bor, gør det bare endnu mere attraktivt.”

Han tilføjer: 

“Både Nick og Mads har gjort det klart, at klubben er i vækst og har store ambitioner om at rykke fremad i dansk håndbold. Jeg håber, vi kan spille med i toppen af ligaen, kæmpe for en top-fire placering, kvalificere os til europæisk håndbold og nå Final4 i Boxen. Jeg har haft en fantastisk tid med at bygge noget op i Fredericia, og jeg håber på at kunne gentage det i SAH. De transfers, der allerede er blevet foretaget, peger på en spændende fremtid for klubben.”

Peter Bredal, sportschef i SAH, ser også frem til at byde Henneberg velkommen tilbage til Aarhus: 

“Sebastian Henneberg er jo en gammel Aarhus-dreng, der nu vender hjem. Han er en erfaren og klog spiller med et godt skud og er dygtig i duelspillet. Desuden har han et stærkt samspil med stregen og kan bidrage både i angreb og forsvar. Mange hybridspillere kan være middelmådige, fordi de skal kunne lidt af det hele, men Henneberg mestrer det og er med blandt toppen. Med hans erfaring og faglighed kan han også være med til at løfte de unge på holdet, og vi har derfor store forventninger til ham.”
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER