LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Rasende Superliga-træner ville ønske han var håndbold-træner

Fredag aften spillede AGF mod Randers i fodboldens Superliga. Efter kampen sagde Randers-træner Rasmus Bertelsen, at han ville ønske han kunne gøre brug af et trick fra håndboldens verden.

Rasmus Bertelsen havde nok at spekulere over i pausen, da Randers fredag aften var på hælene mod AGF. Så meget, at fodboldtræneren ganske enkelt fik lyst til at skifte sport.

"Jeg ville sommetider ønske, at jeg var håndbold-træner, så man kunne kalde en timeout og få snakket med spillerne om tingene," lød det ærligt – og lidt opgivende – fra Bertelsen efter kampen, da fodboldmediet bold.dk talte med ham.

I håndboldverdenen lyder det som musik i ørerne. For mens fodboldtrænere må vente tålmodigt på pausen, kan håndboldtrænere trykke på timeoutbufferen, samle tropperne og tegne med tusch og temperament på tavlen – midt i kaosset.

Havde Bertelsen haft det privilegium i Aarhus, kunne han måske have standset AGF’s overtag tidligere end i pausen. Men i stedet måtte han nøjes med en første halvleg, hvor han ifølge eget udsagn var "hidsig", og en anden halvleg, hvor Randers endte med at vende det hele til en sejr.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder