Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Christian Vindstrup

Rekordår for Champions League håndbold

Den forgangne sæson i Champions League håndbold har været fyldt med en række rekorder, dette er forgået både på og uden for banen.
Dermed er det ikke kun Györ og Barcelona der kan hylde deres Champions League sæson, men også EHF som afholder af turneringen.

Barcelona blev mestre igen 

Barcelona vandt finalen for 3. gang inden for de seneste 4 sæsoner, hvoraf to af dem har været mod danske Aalborg, som igen måtte se sig besejret i finalen. Dermed udbyggede de deres rekord som den mest vindende klub i Champions League, da de vandt deres 11. titel ud af de 31 afviklede sæsoner af turnering.

 

Øget mediebevågenhed 

Uden for banen var der også rekorder at finde, hvor der har været en stor interesse i at følge med i turneringen. Dette betød, at Champions League-formattet for første gang rundede en milliard i digital rækkevidde, med mere end 45 millioner interaktioner. 

Dette er blandt andet opnået grundet EHF Champions Leagues instagram, som har rundet en flot milepæl på 500.000 følgere.

 

Danske seertal var tårnhøje

Der var hele 38 officielle TV-kanaler, der bragte turneringen hjemme i stuerne, og særligt i Danmark var interessen stor. Danmark stod for en markedsandel på 49% til mændenes Final Four i Köln, og 30% ved kvindernes Final Four i Budapest. 

I begge stævner var de danske hold stærkt repræsenteret. Aalborg Håndbold måtte se sig slået i finalen med ét enkelt mål, og det samme gjorde sig gældende for Team Esbjerg i deres semifinale, der dermed endte på en 3. plads. 

 

Fyldte haller 

Gennem hele sæsonen har der samlet været næsten 1 million fans i hallerne, i løbet af sæsonen, fordelt over hele Europa. I mændenes turneringen var der en kapacitetsudnyttelse på 77%, og en udsolgt finale i Köln med 40.000 tilskuere. Hos kvinder var der ligeledes godt over 30.000 fans til finalestævnet. 

 

Udvikling i European League 

Der har samtidig været positive tendenser i støtten til European League, som kunne samle 20.000 tilskuere, til trods for at det var første år det blev afholdt på neutral grund. 

 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER