Ribe-Esbjerg-træner: Skal lukke ned for giftig Holstebro-trio
Holstebros playmaker Thomas Damgaard, den nordjyske klubs norske back William Aar og holdets svenske back Edwin Aspenbäck.
En trio, der, når de rammer dagen, kan gøre ondt på hvilket som helst hold i Herreligaen.
Spørger man Ribe-Esbjerg-træner Jesper Holm, er det de tre nøglespillere, man skal holde ekstra øje med i den vestjyske klub.
- Jeg synes, at de har et fantastisk hold på alle positioner. Men de svinger i præstationerne. De tre i front spiller ekstremt hurtigt på tværs - indtil de skaber en overtalssituation eller tynder forsvaret ud, så de kan bryde igennem eller skyde fra distancen. Hvis vi kan flytte deres kollektive styrke over til individuelle præstationer, har vi en chance. Vores forsvar får en markant opgave.
- Vi har nu haft mere tid til at få Karl Wallinius spillet ind, så han kender systemerne og holdkammeraternes løbemønstre. Der vil i et stykke tid være nuancer, der ikke fungerer, men det er på vej. Karl er meget kompetent i begge ender af banen. Han får igen en stor rolle.
Kampen mellem Ribe og TTH vises på TV 2 Sport.