Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

SAH forlænger med værdifuld sparringspartner

Når et samarbejde fungerer, handler det om at holde fast i det. Derfor har SAH og Thomas Cortebeeck valgt at forlænge deres samarbejde på en toårig kontrakt.

  Thomas Cortebeeck er en markant figur inden for elitesport og bringer mange års erfaring med sig, hvilket gør ham til en central person i klubben. Udover at være ansvarlig for truppens fysiske træning er han også en værdifuld sparringspartner for spillerne.

Med en cand.scient i Idræt og Sundhed har Cortebeeck en solid faglig baggrund. Han arbejder ikke kun som styrke- og konditionstræner for SAH, men træner også andre professionelle eliteatleter, herunder badmintonspilleren Anders Antonsen, der skal med til OL i Paris. Derudover underviser han ved Sektion for Idræt på Aarhus Universitet. Cortebeeck er også grundlægger af Occlude og VidenForm, og deler desuden ud af sin omfattende erfaring som oplægsholder og rådgiver inden for mange elitesportsgrene. 

Der er derfor ingen tvivl om, at Thomas Cortebeeck er en uundværlig profil for SAH.

Mads Lind, direktør hos SAH, glæder sig over at kunne fortsætte samarbejdet med klubbens fysiske træner: 

– Det er helt naturligt for os at forlænge kontrakten med  Cortebeeck, da vi har Danmarks bedste fysiske træner. Vores samarbejde er stærkt, og begge parter har ønsket at fortsætte. Det er også et bevis på, at klubben kan fastholde en nøgleperson, som ud over fysisk træning også har stor betydning for spillernes professionalisme og vores kultur i hverdagen.  
 

– Cortebeeck er afgørende for at skabe den træningskultur, vi ønsker, og der er generelt stor efterspørgsel efter dygtige folk, så vi er meget glade for, at  Cortebeeck fortsat bliver en del af klubben.

Spørger man Cortebeeck selv, så tøvede han heller ikke med at sige ja til at fortsætte det gode samarbejde med SAH:

– Det var en no brainer. Jeg har været her i mange år og nyder miljøet samt samarbejdet med Nick og resten af sundhedsteamet. Desuden oplever jeg en stærk opbakning fra hele organisationen.
 

– Overordnet set vil jeg gerne fodre den gode træningskultur. At vi får trænet med høj nok kvalitet og måske forhåbentlig gør nogle ting, man ikke gør i samme grad andre steder, så vi kan få vores konkurrencefordel der.

– Mine arbejdsopgaver er relativt brede, og inkluderer alt fra at planlægge træningen gennem hele sæsonen til nærmest daglig kommunikation med Nick og resten af sundhedsteamet for at lave de nødvendige individuelle tilpasninger. Jeg udarbejder også individuelle planer med spillerne, når de søger inputs og programmer til at udvikle specifikke kvaliteter, de ønsker at forbedre – det handler også meget om at imødekomme deres behov, udtaler Thomas Cortebeeck.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER