Dansk landsholdsprofil bliver sendt flot videre
Den danske landsholdsspiller Kristina Jørgensen skifter som bekendt fransk håndbold ud med ungarsk til sommer.
Efter 2 sæsoner i franske Metz Handball skal hun efter sommerferien tørne ud for Champions League-vinderne Györi Audi ETO KC, hvor hun blandt andet bliver holdkammerat med landsholdskollegaen Sandra Toft.
26-årige Kristina Jørgensen har været storspillende i Metz Handball, hvor hun har været én af holdets bærende kræfter.
I hendes tid i klubben er det blevet til 2 franske mesterskaber, 2 franske pokaltitler og en plads i Final4 i Champions League.
Den franske klub siger nu et stort TAK og et pænt farvel til danskeren.