Sejr i første testkamp: Danskerne kom endelig i aktion for CL-mestrene
Søndag spillede en smal Győr-trup deres eneste træningskamp mod Metz og sikrede sig en sejr på 27-20.
Ungarerne var i opgøret uden Estelle Nze Minkó, Bruna de Paula, Ryu Eun Hee og Veronica Kristiansen, hvorfor der blandt andet var debut til den danske OL-bronzevinder Kristina Jørgensen.
Efter en usikker start fra de grøn-blusede, hvor Metz hurtigt tog føringen, kom Győr dog stærkt tilbage med en stime på 9-4.
Holdet udnyttede flotte målvogterpræstationer fra både Sako og Toft og afsluttede kampen med en overbevisende syvmålssejr.
Győr-cheftræner Per Johansson kunne efter den nervøse start også se et ungarnsk mandskab, der i takt med kampens udvikling blev betydeligt bedre,
“Nogle af pigerne startede kampen lidt nervøst, da det var deres første optræden i arenaen, og derfor havde vi problemer i angrebet,"
"Efter denne periode viste vi en imponerende 9–4-række, vores forsvar fungerede fremragende, hvilket jeg er meget tilfreds med, og både Hatadou Sako og Sandra Toft viste, at de er dygtige målmænd. I slutningen af kampen havde vi også nogle flotte angreb”, udtaler den svenske træner til klubbens hjemmeside.