Sidste interview med verdensstjernen: - Afviser fuldstændigt

I sidste absolut sidste interview med verdenspressen efter en håndboldkamp afviste den franske superstjerne, Nikola Karabatic, med et smil særligt én ting. 

Efter godt og vel to årtier på toppen af international herrehåndbold blev OL-kvartfinalen mod Tyskland endestationen for 40-årige Nikolai Karabatic. 

Nu kan han så se frem til et liv og en hverdag uden håndbold og harpiks - og det angstprovokerende spørgsmål er, hvad går livet så egentlig ud på?

I tiden efter det skuffende OL-exit har én af klodens absolut bedste spillere gennem tiderne haft mulighed for at trække sig helt tilbage og bare nyde sin håndboldpension. Men lige i minutterne efter den tabte OL-kvartfinale afviste Karabatic dog én ting: 

- Efter kampen gik der en masse følelser igennem mig og en masse kærlighed. Det har været fedt at opleve det her moment men også hårdt, fordi vi tabte. Jeg ville elske at stå der med en medalje om halsen. Jeg vil takke Tysklands hold, mine holdkammerater, og fansene der bakkede op, siger Nikola Karabatic til HBOLD.dk og resten af verdenspressen. 

- Nu er det momentet. Jeg er færdig. Men jeg vil også nyde tiden med mine holdkammerater i omklædningsrummet og det sidste moment med dem, drikke en øl og reflektere over tingene. Så kommer der en tid, hvor jeg kan kigge tilbage på, hvad jeg har opnået med mit landshold, klub og alting. Jeg har aldrig villet kigge tilbage, for jeg kigger altid fremad. Men nu er det slutningen på mit første liv.

- Så vil jeg begynde at reflektere over det og nyde rejsen, som jeg har været på. Selvfølgelig er det stort, at jeg som ung dreng drømte om at spille i den blå trøje. Jeg drømte om måske at vinde VM én gang. Jeg er så glad, hvis jeg opnåede det. At jeg så kan se tilbage på, at jeg har vundet alting 3-4 gange, jeg har været verdens bedste tre gange og spillet i så mange fede klubber med gode holdkammerater. 

Den franske superstjerne er dog slet ikke i tvivl om, hvad han kommer til at savne allermest ved den harpiksklisteret sport:

- Mine holdkammerater. Selvfølgelig. Inden sæsonen vidste jeg, at det ville blive min sidste. Jeg har altid nydt livet med mine holdkammerater, og det var derfor, jeg har været i det her game, siden jeg var 12 år. Rejserne, tiden i omklædningsrummet, jokes, har det sjovt, kammeratskabet. 

- Vil du være træner. 

- Nej, slutter han med et stort smil.