Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Skadeproblemerne vælter ind hos Aalborg Håndbold

De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold sendte ikke otte stjerner af sted til OL uden en pris.

I løbet af mandagen var tropperne samlet igen hos Aalborg Håndbold, men det var langt fra alle spillere, der kunne deltage fuldt ud.

Kort inden sæsonstart er skadeproblemerne nemlig haglet ind over nordjyderne, der lige nu holder fem spillere helt ude af træningen.

Det skriver Aalborg Håndbold på sin hjemmeside.

Prognosen for uheldige Mads Hoxer er dog rigtig positiv. Han har smidt krykkerne, og der går cirka tre uger, før den alsidige bagspiller atter kan gøre comeback.

Hos Buster Juul er det fortsat et brækket skinneben, som han rendte ind i til en træning den 8. august. Meldingen er, at han skal gå på krykker i seks uger endnu, før han kan begynde at træne med en håndbold igen.

Knæet driller OL-guldvinder Niklas Landin, der dog forventes at være klar til at genoptage træningen allerede i slutningen af denne uge.

Det samme gælder for Simon Hald, der er ved at være sin baglårsskade kvit og ligeledes kan træne med i slutningen af ugen.

Den norske venstre fløj Sebastian Barthold er ude grundet en overbelastning i højre skulder - men ligesom Landin og Hald så forventes det også, at Barthold kan træne med i slutningen af denne uge.

Om otte dage skal Aalborg i kamp om sæsonens første trofæ, når GOG venter i Super Cuppen. Hos kvinderne mødes Team Esbjerg og Nykøbing Falster - begge kampe spilles i Arena Randers.

Listen af spillere som Aalborg sendte i den olympiske ild i Paris tæller norske Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold, slovenske Aleks Vlah, og den danske guldkvartet Niklas Landin, Simon Hald, Henrik Møllgaard og Thomas Arnoldsen.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER