Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Lasse Andersson tror på succes forud for første Champions League-kamp

Efter 11 års fravær er Füchse Berlin nu igen med hvor det er rigtig sjovt; Champions League.

Torsdag får Füchse Berlin sit comeback i Champions League, når de spiller første kamp mod Veszprém HC. De ungarske mestre, der blandt andet skriver prominente navne som Nedim Remili, Luka Cindric, Hugo Descat, Ludovis Fabregas og Yehia Elderaa på holdkortet, bliver en hård nød at knække for berlinerne. Men Lasse Andersson tror på, at det kan lade sig gøre:

"Vi har en god fornemmelse, er klar til opgaven og ser frem til atmosfæren. Det er noget særligt. Man skal være klar fra starten, men det kommer af sig selv, når man træder ind i hallen. Så kommer energien af sig selv," fortæller Lasse Andersson til Süddeutsche Zeitung.

Lasse Andersson har tidligere spillet Champions League med både FC Barcelona og KIF Kolding, så han har noget erfaring at trække på til de helt store kampe. Champions League-erfaring blandt resten af Füchse Berlin-holdet er der ikke meget af. Og netop erfaring bliver vigtig, men er det Cahmpions League-erfaringen eller erfaringen fra den hjemlige liga der får størst betydning?:

"Veszprém har måske erfaringen i Champions League, men de har ikke den daglige konkurrence, som vi har i Bundesligaen. For os handler hver kamp om alt. Når det kommer til konkurrencehårdhed, har tyske hold en konkurrencefordel," siger cheftræner for Füchse Berlin, Jaron Siewert til Süddeutsche Zeitung. 

For få uger siden mødte de to hold hinanden i en testkamp, hvor ungarerne vandt med 9 mål. Om det gentager sig må vi se, når de to hold tørner sammen i Champions League torsdag kl. 20:45. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER