LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Sønderjyske-profil:: Lige nu står vi mede følelsen af at have tabt et point

Sønderjyske Herrehåndbold fik lørdag eftermiddag remis i SKANSEN.

På hjemmebane tørnede Rasmus Vandbæks tropper sammen med ligakonkurrenterne fra GOG, da de to mandskaber krydsede klinger i 21. spillerunde i Herreligaen.

I Sydjysk Sparekasse SKANSEN var de 2.000 fremmødte tilskuere vidne til en spændende dyst, som i sidste ende endte med pointdeling.

De gulblusede fynboer var foran med 5 mål med 40 minutter igen, men så begyndte marginalerne at gå hjemmeholdets vej, opgøret blev vendt på hovedet og værterne halede stille og roligt ind.

Efter 60 minutters spil viste måltavlen 30-30, da gæsterne fik udlignet til slutresultatet med 2 sekunder tilbage af ure.

Se kampen i tal HER

”Lige nu står vi mede følelsen af at have tabt et point, men vi er selvfølgeligt stolte af at have leveret et comeback der sikrede os et utrolig vigtigt point.
Efter en første halvleg hvor vi ikke rigtig fik ramt dem som vi ville, får vi rettet lidt til på de individuelle færdigheder. Vi får lavet de små justeringer der skal til og formår at holde os til planen, i en disciplineret 2. halvleg”, sagde Sønderjyske-profilen Sebastian Augustinussen til klubbens hjemmeside efter kampen.

Næste opgave for sønderjyderne er den 20. marts, når de på udebane støder sammen med Skanderborg AGF Håndbold.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder