Svenske stjerner var efter gårsdagens kampe rasende over de tjekkiske dommere
Alle de forskellige aktører, der var involveret i Danmark-Sverige-kampen i går aftes, havde en del at forholde sig til efter kampen, og ikke alle fik sagt lige pæne ord om det ellers erfarne tjekkiske dommerpar, der dømte gårsdagens kamp mellem Danmark og Sverige.
"Det eneste, de sagde, var: "Hvad kan vi gøre nu?". Så kunne jeg jo lige så godt snakke med en GB-klovn (en klovn fra det svenske ismærke GB, red.) uden for kiosken, sagde den svenske stjerne Jim Gottfridsson til Aftonbladet efter kampen.
Jim Gottfridsson refererer til den seneste kendelse, hvor det tjekkiske dommerpar fløjtede for overtrådelse, da Hampus Wanne lavede en overgang. Hovedaktøren selv Hampus Wanne, var heller ikke enig i det tjekkiske dommerpars kendelse.
“Jeg tror, at det er Simon Hald, der skubber mig ind i feltet. Jeg ser så, at Bergendahl får bolden i mål, så i første omgang tænker jeg, at vi får uafgjort og et enkelt point, men jeg har ikke set det igen, så jeg kan ikke sige noget” sagde Hampus Wanne til TV 2 Sport efter kampen.
Sverige spiller igen søndag kl. 18:00 mod Portugal, hvor vinderen højst sandsynligt kan sikre sig en plads i semifinalen.