LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tidligere Aalborg-stjerne er kommet i overskud

Sebastian Barthold skiftede før denne sæson fra Aalborg Håndbold til Magdeburg for at dække ind, mens Matthias Musche var ude med sin alvorlige akillesskade. Nu er Musche tilbage – og det ændrer alt for nordmandens udsigter.

Magdeburg-træner Bennet Wiegert lægger ikke skjul på, at aftalen med Barthold hele tiden var midlertidig.

”Seb havde en klar aftale med os. Vi hentede ham som erstatning for Matze. Han vidste, at når Matze blev rask, ville det blive sværere at få spilletid,” siger Wiegert ifølge Handball-World.

Det har allerede vist sig. Barthold var ikke i Bundesliga-truppen mod Flensburg, kom kun med i Champions League mod Zagreb, fordi Lukas Mertens var ude, og røg igen ud af holdet i weekenden mod Wetzlar. Med Musche tilbage og Mertens på lang kontrakt er konkurrencen benhård.

”Han har hjulpet os supergodt, men nu bliver det svært for ham både at komme i truppen og få minutter. De andre to er her på længere kontrakter – det er Sebastian ikke. Tiden var klart begrænset til den ene sæson, hvis alle holdt sig skadefri,” siger Wiegert.

Træneren understreger dog, at kvaliteten ikke er problemet.

”Sebastian kunne spille langt mere i stort set alle andre Bundesliga- eller Champions League-klubber. Men i vores trio med Speedy og Matze bliver pladsen meget lille.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder