LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TILLYKKE: Nikolaj Jacobsen fylder 53 år!

I dag kan den danske landstræner Nikolaj Jacobsen fejre sin 53 års fødselsdag og i den anledning bringer vi her et uddrag af hans profil samt nogle af hans mange meritter. Stort tillykke til Nikolaj!

Nikolaj Jacobsen er født i Viborg, men er opvokset på Sydfyn. Han bor i Thurø syd for Svendborg med hustruen Lenette og deres børn Freja, Sille og Linus. Han har tidligere arbejdet som både efterskolelærer og højskolelærer.

I sin aktive håndboldkarriere spillede han i 3 klubber – nemlig GOG, Bayer Dormagen og THW Kiel:

  • GOG: 1984 til 1997 – både ungdom og senior
  • Bayer Dormagen: 1997-1998
  • THW Kiel: 1998 – 2004

Som 20-årig fik han sin debut på det danske A-landshold, hvor han nåede at spille 148 kampe og score 584 mål. Nikolaj Jacobsen står fortsat noteret for rekorden for flest scorede mål i en A-landskamp, da han i 1998 scorede hele 15 mål i et opgør mod Grækenland.

Nikolaj Jacobsen debuterede på trænerbænken i 2004, hvor han i tre sæsoner var spillende assistenttræner i Viborg HK. I 2007 til 2011 var han assistenttræner i Bjerringbro-Silkeborg og i 2012 stod han for første gang som cheftræner, da han overtog posten i Aalborg Håndbold. Her havde han dirigentstokken frem til sommeren 2014 og kunne i 2013 fejre DM-guld med klubben.
I 2014 drog han udenlands og blev cheftræner i den tyske Bundesligaklub Rhein-Neckar Löwen, hvor han var frem til sommeren 2019. Her sikrede han klubben to mesterskaber i 2016 og 2017.

I 2017 blev han (samtidig med jobbet i Rhein-Neckar Löwen) landstræner for det danske herrelandshold og her er han på kontrakt frem til 2030. Med det danske landshold har han hentet VM-guld i 2019, 2021 og 2023, OL-sølv i Tokyo, OL-guld i Paris og en EM-bronzemedalje i 2022.

STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN NIKOLAJ!

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder