Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Per Jessen

Ungarsk VM-topscorer lander snart i SønderjyskE

U18-VM i Kina er overstået. Ungarske Virag Fazekas imponerede som slutrundens topscorer. Efter VM rejser backen til Danmark.

Fazekas, der på onsdag fejrer sin 17 års fødselsdag, skal spille for SønderjyskE's U19-hold og bo på klubbens akademi. Den tidligere SønderjyskE-keeper, Orsolya ‘Orsi’ Kurucz, er stadigvæk i klubben og har medvirket til det ungarske supertalent har valgt sønderjyderne.

- I starten af foråret har jeg været i Aabenraa. Vi har besøgt min nye skole, SARAA, og også deltaget i to træninger. Jeg har virkeligt nydt træningerne og alt var meget tiltalende for mig, trænerne og pigerne var også meget søde. Orsi har hjulpet rigtig meget og hun har også fortalt rigtig mange gode ting om klubben. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære en ny kultur at kende og arbejde sammen med trænerne og pigerne, sagde Fazekas tidligere på måneden til Rødekro-Aabenraa Håndbolds Facebook-side.

Selvom hun stadigvæk er U17-spiller, så har hun allerede fået debut i den ungarske liga. Sidste sæson blev hun nummer to topscorerlisten ved U17-EM. Ligesom ved det netop overståede VM, så kom hun også på allstar-holdet. Ved VM fik hun bronze med Ungarn. Danmark tog sig af sølvet, mens Spanien vandt guld.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER