LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nu vil Jakob Larsen i Folketinget

Cheftræner i Nykøbing Falster Håndboldklub og kommende træner for HH Elite, Jakob Larsen, har valgt at udvide sin rolle fra håndboldens sidelinje til den politiske scene. De Radikale oplyser til Europamester, at Larsen er blevet valgt som folketingskandidat i én af de tre Odense-kredse.

Jakob Larsen har gennem en lang karriere gjort sig bemærket i både dansk og grønlandsk håndbold. Han har tidligere været træner og sportslig rådgiver for det grønlandske håndboldforbund og er i dag et velkendt navn i dansk ligahåndbold.

Ved generalforsamlingen i Radikale Venstres vælgerforening i Odense blev der udpeget tre nye kandidater til de lokale folketingskredse. Foruden Jakob Larsen er også kok og restauratør Kim Lei-Jensen samt Radikal Ungdoms landsforperson Anastasia Milthers valgt som kandidater.

Jakob Larsen fortsætter i spidsen for NFH sæsonen ud og tiltræder derefter som cheftræner i HH Elite. Samtidig vil han engagere sig politisk og bringe sine erfaringer fra elitesporten ind i arbejdet med blandt andet unge, fællesskab og trivsel – emner, der har fyldt meget i hans hidtidige virke som træner og leder.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder