LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

184 gange jubel: Målmaskinen bag HØJs oprykning

Med imponerende 184 scoringer, samtlige sat ind i åbent spil, var norske Simen Schønningsen én af de absolut vigtigste faktorer bag HØJ Elites historiske oprykning til ligaen.

HØJ Elite kalder selv Schønningsen en "målmaskine," og det med rette. Nordmanden sluttede sæsonen som næstmest scorende spiller i hele 1. division og topscorer for klubben. At han scorede alle 184 mål uden ét eneste straffekast gør bedriften endnu mere spektakulær.

På klubbens Instagram hylder HØJ Elite sin topscorer med et særligt tilbageblik på sæsonens mange højdepunkter:

"Simen var stærkt medvirkende til, at vi nu er at finde i Håndboldligaen. Sammen med resten af holdet leverede han på et tårnhøjt niveau hele sæsonen."

Klubben har delt en 90 sekunders kavalkade af Schønningsens mange scoringer, som de selv beskriver som en video, hvor det er svært ikke at trække på smilebåndet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder