Kiel-legende samlede 135.000 euro ind til børnekræft
Da den tyske håndboldprofil Patrick Wiencek stoppede sin karriere i THW Kiel, markerede det også afslutningen på et bemærkelsesværdigt sponsorprojekt med Orlen Deutschland. I løbet af 13 år er der blevet indsamlet mere end 135.000 euro til børnekræftafdelingen på Universitetshospitalet i Kiel.
Siden 2012 har Orlen doneret 100 euro for hvert Bundesliga-mål, Wiencek scorede. Midlerne er blandt andet blevet brugt til at opbygge et sports- og træningsrum til kræftramte børn og unge.
"Det er utroligt, hvad vi har opnået sammen. Hver gang jeg besøgte hospitalet, kunne jeg mærke, hvor vigtigt det her projekt er," udtaler Wiencek ifølge Handball-World.
Ved sin afskedskamp overrakte han og målmand Andreas Wolff endnu en donationscheck på i alt 25.000 euro – herunder et symbolsk bidrag på 17.000 euro i anledning af Wienceks trøjenummer.
Projektet fortsætter nu med Wolff, hvor Orlen donerer 300 euro for hver strafferedning. Ifølge professor Dr. Gunnar Cario har sponsoratet gjort det muligt at integrere sportslig træning som en central del af behandlingen for børn med kræft. Sådan skriver Handball-World.
Orlen og THW Kiel har netop forlænget deres samarbejde til 2030.