Lars Hald: Mange følelser i kroppen
GOG Håndbold måtte søndag eftermiddag indse, at det var Aalborg Håndbold, som løb med guldmedaljerne og det store trofæ, da de to mandskaber tørnede sammen i den afgørende duel i DM-finalen.
I en total udsolgt Jutlander Bank Arena i Aalborg vandt værterne med 38-32 efter at have været foran med 17-15 ved pausen.
De fynske tropper var ellers utrolig tæt på at afgøre tingene torsdag aften, hvor de var et mulehår for at kunne kalde sig danske mestre – men en Aalborg-scoring fire sekunder før tid tvang finaleserien ud i en tredje- og afgørende duel.
Søndagens kamp var samtidig den sidste i Lars Halds karriere, da han efter indeværende sæson lægger håndboldskoene på hylden.
Hør hans reaktioner efter opgøret i videoen (fra GOG) nederst i artiklen.
Se søndagens afgørende duel i tal herunder:
Aalborg; Janus Smaràson 9, Sebastian Barthold 6, Magnus Saugstrup 6, Henrik Møllgaard 6, Renè Antonsen 3, Mark Strandgaard 3, Jesper Pedersen 3, Tobias Ellebæk 2.
GOG: Odin Rikhardsson 10, Lasse Møller 6, Niclas Kirkeløkke 6, Emil Jakobsen 3, Emil Lærke 2, Oscar Bergendahl 2, Lars Hald 1.