BSV-træner: Jens Dolberg er et stort talent og en spiller med store ambitioner
Den unge venstreback Jens Dolberg fik i den forgangende sæson mere og mere spilletid for Bjerringbro-Silkeborg.
Den talentfulde bagspiller får dog ikke spilletid i klubben i den kommende sæson, da han bliver udlejet til Mors-Thy Håndbold.
Han skal her bygge videre på det store talent han har og BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen er da også fyldt af rosende ord til den unge spiller.
Han siger følgendet til BSV’s Facebook:
”Jens Dolberg er et stort talent og en spiller med store ambitioner. Hos Mors-Thy vil Jens i den kommende sæson kunne se frem til at få en stor rolle, der på alle områder – taktisk, teknisk, fysisk og mentalt – vil udvikle Jens som håndboldspiller. Jeg er sikker på, at Jens bliver en stor gevinst for Mors-Thy, og vi ser frem til at få en endnu stærkere Jens Dolberg tilbage til Bjerringbro-Silkeborg.”
Jens Dolberg har kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg indtil sommeren 2021.