Søren Hansen: "Så der skal selvfølgelig være fokus på hende"
Midtjyderne tørner onsdag aften sammen med Team Esbjerg i slutspillet
Der er dømt topopgør i slutspillet, når Ikast Håndbold onsdag aften tager i mod Team Esbjerg i IBF Arena.
Udeholdet kommer med stor selvtillid i bagagen fra weekenden, hvor det lykkedes dem at sikre endnu en dansk plads i Champions League Final 4.
Der er mange profiler Ikast Håndbold skal holde styr på, men Ikast-træner Søren Hansen fremhæver naturligvis én,
“… der er ingen tvivl om, at når det virkelig brænder på og Henny er på banen, så er det hende, der tager ansvaret, hun er nogle gange en enmandshær. Så der skal selvfølgelig være fokus på hende,” udtaler han til klubbens hjemmeside.
Onsdagens kamp fløjtes igang kl. 20.30.