Jacob Holm er glad for, at være tilbage på håndboldbanen igen
Den tidligere Ribe-Esbjerg-profil Jacob Holm har siden 2018 spillet for den tyske hovedstadsklub Füchse Berlin.
Han er her blevet en stor profil for klubben, men i starten af denne sæson, har han desværre måtte se til fra sidelinjen.
Jacob Holm har nemlig døjet med en knæskade, som har betydet, at han ikke har kunne hjælpe sine holdkammerater inde på banen.
Den danske landsholdsspiller fik dog comeback i den forgangende weekend, og det vækker også glæde hos hovedpersonen selv.
Han siger følgende til JydskeVestkysten:
“Jeg er glad for, det er gået så hurtigt. Der er gået tre uger fra operationen, til jeg kunne spille igen. Det er hurtigt af en meniskskade, så jeg er glad for, at genoptræningen er gået så hurtigt. Jeg fik at vide, at det kunne tage op til seks uger.”
Næste kamp for Füchse Berlin er på søndag, hvor de møder Stuttgart på hjemmebane.