Mads Mensah vil slutte af med et mesterskab i Rhein-Neckar Löwen
Mads Mensah har siden 2014 tørnet ud for Rhein-Neckar Löwen i den tyske Bundesliga.
Den danske landsholdsspiller kom dengang til klubben fra Aalborg Håndbold.
Han er for tiden i gang med sin sidste sæson i klubben, da han i den kommende sæson skifter Rhein-Neckar Löwen ud med Flensborg-Handewitt.
Læs også: Officielt: Mads Mensah skifter til Flensborg-Handewitt
Mads Mensah har da fuldt fokus på Rhein-Neckar Löwen, hvor han naturligvis gerne vil slutte godt af, og gerne med et mesterskab.
Han siger følgende til Flensborg Avisen:
“Jeg vil helst slutte med endnu et mesterskab her. Så må Flensborg blive nummer to, så jeg kan spille Champions League næste sæson, og vi tager mesterskabet med SG året efter.”
Mads Mensah har underskrevet en to-årig aftale med Flensborg-Handewitt.