LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Ribe-Esbjerg forventer svær kamp mod oprykkerne - HØJ møder op med et meget formstærkt hold

Ribe-Esbjerg skal forsøge at fortsætte den opadgående formkurve, når de torsdag aften får besøg af oprykkerne fra HØJ Elite

Ribe-Esbjerg har over den seneste tid vist stor spillemæssig fremgang, hvilket har resulteret i sejr over Fredericia HK og Grindsted i klubbens seneste to kampe. I aften skal de så forsøge at hente yderligere to point, når de på hjemmebane tager imod HØJ Elite, som i den seneste periode har vist et fremragende niveau. 

Den sjællandske klub har nemlig vundet deres seneste tre opgør, og ligger derfor i øjeblikket nummer syv i grundspillet med 12 point, hvor Ribe-Esbjerg for nuværende indtager en aktuel niendeplads i tabellen med 11 point. 

Det bliver derfor en vanskelig opgave for det vestjyske mandskab, når stjernerne Hampus Wanne, Michael Damgaard og Hans Lindberg kommer på besøg i Blue Water Dokken. 

”HØJ møder op med et meget formstærkt hold. I deres sidste kamp vandt de over Sønderjyske.  De har ramt noget godt. De har mange stærke individualister, som vi skal forholde os til. Selvfølgelig Damgaard. Men også Simen Schønningsen på højre back. Og så har de to verdensklasse-fløje og en stærk målmand…" fortæller Ribe-Esbjergs cheftræner Marc Uhd på klubbens hjemmeside. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder