LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Stefi Billum

Sådan spiller du på håndbold


Håndbold er den mest populære sportsgren i vinterhalvåret herhjemme. Det er ikke kun medierne og folk på lægterne, som viser interesse for håndbold. I dag tilbyder spiludbyderne et overdådigt udvalg af odds på håndbold. Vi går i denne artikel i dybden med de mest populære spilvarianter, og vi giver dig også en håndfuld råd til hvordan du går mere metodisk til din betting. 


Håndbold betting – en fagre nye verden


I takt med udbredelse af live betting gennem det seneste årti, er der opstået en masse muligheder for at spille på håndbold. Spiludbyderne tilbyder et overflødighedshorn af spil på håndbold, og hos de fleste bookies kan du tilmed live streame kampene. De fleste af brugerne her på siden har formentlig en ganske god viden om håndbold, men det er bestemt ikke det samme som at have viden om, at spille på håndbold. Lad os først gennemgå spilvarianterne. 


1X2 / kamp-odds


Der er ingen tvivl om at dette er den mest spillede variant. De fleste af os kender konceptet med tre udfald fra dengang far var ung og Tips 13 var stort. I modsætning til f.eks. i USA, så dyrkes der en masse sportsgrene i Europa, hvor det er muligt at en kamp kan ende uafgjort. Derfor skal du lige være OBS på, at du taber ved uafgjort hvis kampen ender lige. 


Handicap


I nogle håndboldkampe er der en pæn stor favorit, og derfor er kamp-odds spillet måske ikke så spændende. Med mindre du altså går efter den store underdog. Hvis holdene skal stå lidt mere lige kan det ene hold få tildelt et handicap, og således skal favoritten nu måske vinde med tre overskydende mål. Det gør absolut kampen mere åben.



Det åbner også op for at du nemmere kan spille på en underdog. Hvis du tror, at din underdog ikke taber så stort som ”handicappet” tilsiger, så venter der måske et godt spil. Langt de fleste spiludbydere tilbyder oftest en håndfuld handicap-varianter, så du ikke længere behøver at nøjes med det handicap, som spiludbyderen synes er mest passende for styrkeforholdet. 


Over / under


Er det svært at finde ud af hvem som vinder en kamp, så kan du i stedet spekulere i hvor mange mål der bliver scoret. Spiludbyderen sætter en linje – f.eks. over/under 55,5 mål, og så er det op til dig om du er enig eller ej.



De fleste spiludbydere tilbyder flere forskellige linjer, så du kan være lidt en fedthas og spille mere forsigtigt. Uanset hvad du vælger, er det god lir at sidde og heppe på masser af mål eller det modsatte. 


Halvleg/fuld tid


Spillet går du på at finde resultatet ved pausen og det endelige resultat. Som du nok ved, er det ikke altid at stillingen ved pausen holder kampen ud. Hvis du har fundet en banker, og tror at holdet samtidig vinder første halvleg, så er dette bestemt en mulighed for at booste oddset. ”Greed is good” udtaler Gordon Gekko i Wall Street, men husk på, at der altid er et forhold mellem risiko og odds. 


Dobbeltchance


Dette er en anden måde at gardere sig på. Det er i sagens natur blot en halvgardering, som du måske kender fra Tips13. De tre udfald er 1X, 12 og X2. Vær opmærksom på at oddset er markant lavere end hvis du spiller ”lige på”, så du må have gang i regnemaskinen og se om det er værd at tage krydset med. 12-varianten er det ultimative fedtspil grundet de få uafgjorte kampe i håndbold. 


Topscorer


Hvem scorer flest mål i en kamp eller en turnering. Dette spil er noget for ægte harpiks-aficionados. Det er her den tid du bruger på at analysere og forberede et spil, kommer til sin ret. Viden er magt, og i modsætning til ovenstående varianter, som mere eller mindre sættes automatisk, så er det her du kan fange din spiludbyder med bukserne nede om knæene.



Der er masser af nyttig viden, som du kan benytte i et topscorer-spil. Hvem er i topform, hvem skyder straffe, hvem står bedst imod et fladt forsvar, vil holdet satse på kontra, hvem risikerer at blive mandsopdækket. 


5 gode råd til at spille på håndbold


Gør dit hjemmearbejde


Uanset hvor mange timer du benytter på at analysere en Champions League-fodboldkamp, er det ganske umuligt at få en edge på spiludbyderne. Oddsene er produceret, sammenlignet på kryds og tværs, og justeret af alle markedets spiludbydere. Det forholder sig lidt anderledes i forhold til håndbold. Der er ikke flere tusinde håndbold-oddssættere, så afhængig af hvem du spiller hos, spiller du oftere imod den enkelte oddssætter, end et kæmpe marked. Bevares, håndbold-odds er også ganske på linje med markedet, men du finder altså langt flere special-spil, hvor du måske har en fordel. Topscorer H2H er et godt eksempel.  


Læs på statistikkerne


”Det er med statistikker som med miniskørter. Det giver én en masse gode idéer, men skjuler det der er vigtigt”. Ja, mange kender denne fantastiske udtalelse af tidligere fodboldtræner Ebbe Skovdahl. Statistik skal læses på den rigtige måde, for ellers er det bare ”garbage in, garbage out”. Brug statistikken til at se hvem der er i form, hvem holdene har mødt i de sidste kampe, hvem der performer dårligt på henholdsvis hjemme- og udebane. Der er masser af guf at hente, hvis du benytter dig af statistik på den korrekte måde. 


Skader & karantæner


Det er vigtigt at have styr på skades- og karantænesituationen for begge hold. I modsætning til f.eks. fodbold er det yderst smerteligt, at undvære holdets store stjerne. Ofte er hele angrebsspillet bygget op omkring en eller to spillere, og hvis en af dem er ude kalder det på kreativitet og B-kæden.



Spiludbyderne ved naturligvis også alt det, så det du kan gøre for at få en edge er, at opsnuse skader før spiludbyderne gør det. Og det er faktisk ganske muligt, hvis du spiller hos en af de store internationale spiludbydere. De justerer ofte oddsene baseret på enten de spil de har modtaget, eller markedet generelt. Din opgave er, at sætte spillet før det sker. 


Hjemmebane


Hjemmebanen betyder utroligt meget i håndbold. Langt mere end du ser det i f.eks. en typisk Superliga-fodboldkamp. En tæt-pakket håndboldhal kan gøre underværker, og få selv storfavoritter ned i knæ. I Tyskland og Østeuropa finder vi nogle heksekedler, som man gør sig klogt i ikke at spille imod. Undersøgelser har påvist uforholdsmæssigt store fordele i mange af spillets facetter til hjemmeholdet, så hav det in mente før du banker løs på udeholdet.  


Se kampene i TV eller på nettet


Man kan læse sig til meget viden om håndbold på nettet, men den bedste måde hvorpå du kan sætte alle faktorer i kontekst, er nu engang at se kampene fra første parket. Herhjemme viser TV2 og TV2 Sport ganske mange håndboldkampe i vinterhalvåret, men er du mere til de internationale kampe, så er der hjælp at hente. 


De mest populære spiludbydere tilbyder ofte live streaming fra de store ligaer. Du kan bl.a. se alle kampene fra verdens bedste håndboldliga – den tyske Bundesliga – næsten kvit og frit. Du kan også se håndbold fra de bedste ligaer i Spanien, Sverige, Frankrig og en lang række kampe fra Champions League og EHF Cup. Og nåh ja, så er håndbold jo altid ganske god underholdning uanset om man har sat et spil eller ej.  



©Photo:M.Andersen – Marc Andersen foto


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder