Magnússon klar til Wartburg-Cup – møder SAH: "Det bliver en første hård test"
Den islandske landsholdsspiller forudser tre hårde kampe på tre dage til weekendens Wartburg-Cup.
Denne weekend deltager danske Skanderborg AGF Håndbold i Wartburg-Cup i Eisenach, hvor holdet skal op imod topklubber som SC Magdeburg, ThSV Eisenach og TBV Lemgo Lippe.
SC Magdeburg kommer desuden som forsvarende Champions League-vindere – og må naturligvis anses som favorit i turneringen.
"Det bliver hårdt. Tre kampe på tre dage er en udfordring, især mod disse hold,” siger Magdeburg-profil Ómar Ingi Magnússon til klubbens presseafdeling, og tilføjer,
“Det bliver en første hård test, hvor vi ikke kun vil tage næste skridt sportsligt, men også være succesfulde. Selvfølgelig går vi efter sejr – det gør vi altid,” udtaler Magnússon, der har en fortid i både Aarhus og Aalborg Håndbold.
SC Magdeburg vandt også turneringen sidste år.