LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Endelig tilbage: Tidligere GOG-stjerne fik sine første minutter i REHH-trøjen

IK Sävehof var modstanderen for i Ribe-Esbjerg HH’s fjerde træningskamp, hvor Tollbring fik sit længe ventede comeback efter sin korsbåndsskade.

Torsdag aften spillede Ribe-Esbjerg HH deres fjerde træningskamp frem mod sæsonstart – og denne gang mod det stærke svenske ligamandskab IK Sävehof.

Kampen bød også på et comeback, da den svenske landsholdsstjerne Jerry Tollbring fik sin uofficielle REHH-debut efter et langt skadesforløb. 

Opgøret endte med et snævert nederlag på 26-27 (15-16) hjemme i Blue Water Dokken. Cheftræner Marc Uhd var tydeligt utilfreds med holdets indsats – særligt fordi mulighederne for en sejr var til stede:

”Vi havde glædet os til at spille på hjemmebane og sætte en standard for hvilket hold, vi gerne vil være. Det lykkedes ikke. Der var for meget usikkerhed, og relationer der endnu ikke er på plads. Og så er vi igen i dag alt for ineffektive på afslutningerne. Vi skal vinde klart," siger han efter kampen til klubbens hjemmeside.

REHH-målscorerne ses herunder:

Alfred Jönsson: ​4
Mads Aarhus​​: 4
Benjamin Hallgren​: 3
Rasmus Meyer​: 3
Jerry Tollbring​: 3
Elvar Asgeirsson: ​2
Nikolaj Spanggaard​: 2
Kasper Sjursen​: 2
Mathias Jørgensen​: 2
Morten Jørgensen: ​1

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder