Karakterer: Danmarks nye stjerne er VM-klar
Vi zoomer ind på lørdagens testkamp mellem Danmark og Norge, som nordmændene vandt med 36-34.
Emil Nielsen – 02
Det var næsten synd at overvære Emil Nielsen i den 1. halvleg mod Norge. Han lukkede 21 mål ind, og det er bare for meget, og i størstedelen var han ikke i nærheden af boldene. Havde heller ikke heldet med sig, for ofte når han så endelig reddede bolden, endte returen hos en nordmand, der fulgte op. Forsvaret hjalp ham heller ikke ret meget i den første halvleg, og ofte car han chanceløs ved de frie skud. Spillede sig lidt op til sidst, men Emil Nielsen, der han have nærmest overmenneskelige dage, havde en skidt dag i Kolding, der var hans helt store eksamen mod Kevin Møller.
Kevin Møller – 4
Havde en kæmpestor chance for at vinde målmandsduellen efter Emil Nielsens første halvleg, men Kevin Møller tog heller ikke meget. Igen ikke ret meget hjælp at hente fra forsvaret, men Barcelona-målmanden tog for lidt, selvom han overordnede vandt duellen lørdag.
Magnus Landin – 4
Magnus Landin gjorde ikke det store væsen af sig i den relativt begrænsede mængde spilletid, han fik lørdag. Scorede dog et rigtig flot mål fra fløjen, men han havde ikke meget at lave trods fin bevægelse.
Emil Jakobsen – 7
Emil Jakobsen så rigtig fin ud, mens han var på banen. Har et dejligt svæv og lavede gode ting offensivt.
Lasse Svan – 4
Fik ikke voldsomt meget at arbejde med, men gjorde det fornuftigt, når han fik bolden. I forsvaret havde han problemer, mens han var på banen.
Johan Hansen – 10
Fremragende anden halvleg fra Johan Hansen, der fik scoret nogle fremragende mål fra fløjen og virkede utroligt sikker, kølig og med overskud.
Anders Zachariassen – 02
Det var ikke pragende fra Zachariassen mod Norge lørdag aften. Fiskede et par fine bolde på stregen, men blev flere gange dømt for overtrådt, og han virkede lidt overtændt og tog dumme udvisninger. Heller ikke nogen stor dag i forsvaret.
Benjamin Jakobsen – UB
Simon Hald – 7
Simon Hald er bestemt ikke bleg for at tage et godt slagsmål, når der er behov for det, og det gjorde han altså rigtig fint. Slutproduktet offensivt manglede lidt, men han krigede og brugte sin enorme fysik fint. Blev dog lidt for ofte fanget på et forkerte ben i forsvaret.
Magnus Saugstrup – 7
Fint inde på stregen, hvor han kom i nogle gode positioner og scorede et par fine mål. Forsvarsmæssigt var det en blandet med overvejende positiv omgang.
Henrik Mølgaard – 4
Ikke nogen stor dag for Henrik Mølgaard, der virkede lidt tung i forsvaret. Han spillede heller ikke nok til at efterlade et kæmpestort indtryk.
Mikkel Hansen – 12
Fuldstændig vanvittig første halvleg af Mikkel Hansen, der leverede oplæg, som det passede ham med største variation, mens han også selv var skarp målskytte. Straffekastene eksekverede han med variation og forrygende niveau, og han scorede ni mål alene i første halvleg. I anden halvleg spillede han ikke helt så meget, men det ændrer ikke på, at han var sublim. Scorede otte i træk på straffe.
Morten Olsen – 4
Rigtig fin start på kampen for Morten Olsen, der dog faldt ned i et hul af tekniske fejl og lidt for mange forkerte beslutninger. I forsvaret havde han som alle andre ikke den bedste dag, men han viste også glimt af, hvor fremragende en spiller, han er.
Mads Mensah – 4
Mensah havde et par fine mål lørdag, men ellers var indsatsen lidt anonym. Fik ikke helt lov at bruge sin fysik for alvor, og han blev spillet lidt tynd i forsvaret i perioder.
Jacob Holm – 7
Ikke lige så god som i torsdags, men man kan tydeligt se, hvor meget talent Jacob Holm har. Hans speed, hans udfordringer og hans vendinger er rigtig gode, og det opvejer, at han ikke er en kampvogn fysisk.
Lasse Andersson – 7
Lasse Andersson så godt ud defensivt, når han var på banen, og efterlod i det hele taget et fint indtryk.
Nikolaj Øris – 4
Kom ind på et svært tidspunkt, hvor Danmark var under stort pres, og han kunne ikke for alvor sætte sig igennem, selvom der også var gode aktioner.
Mathias Gidsel – 12
Mathias Gidsel er landsholdets næste helt store stjerne. Det er der overhovedet ingen tvivl om. Sikke en kamp, han brændte af igen. Løbene, overblikket, oplæggene, teknikken og alt er bare lækkert fra Mathias Gidsel. Kunne slet ikke styres i første halvleg, og selvom nordmændene fik bedre styr på ham efter pausen, tager det intet fra præstationen. Blev fortjent kåret som banens bedste for Danmark.
Nikolaj Læsø – 7
Kom ind fra starten af anden halvleg, og han kvitterede med en enorm fysik, fight og store slagsmål. Viste også prøver på, hvad skudarmen kan, men havde lidt problemer defensivt i duellerne med Myrhol. Derfor scorer han ikke højere.