Dansk målmand får hæder på rundens hold
Thorsten Fries er efter en stærk kamp mod St. Raphael at finde på rundens hold i Lidl Starligue.
Det har været en noget speciel sæson for den danske målmand Thorsten Fries. Corona-situationen har gjort, at sæsonen sluttede tidligt med Elverum, og Fries blev derfor udlejet til Frankrig og Istres i Lidl Starligue.
Her kører det ganske godt for den danske målmand, der senest storspillede med 16 redninger i kampen mod St. Raphael i 29. spillerunde. Det sikrer ham en plads på rundens hold, melder handnews.fr.
Rundens hold:
Fries
Pellas
Gallego
Biliant
Acquevillo
Furlan
Abdi