LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MEF

Tre nye regler i håndbolden: Det er markant

Fremover vil håndboldreglerne blive ændret, og det får betydning for flere dele af spillet på banen. Særligt en ny regel får stor betydning, vurderer ekspert.


På et stort møde har Det Internationale Håndboldforbund besluttet at ændre håndboldreglerne.


Det er tre regler, det drejer sig om.


Passivt spil:

Når der markeres for passivt spil, sænkes antallet af tilladte afleveringer fra seks til fire. Det vil også tælle som en aflevering, hvis en forsvarsspiller blokerer et skud.


Skud i hovedet:

Det vil ikke længere give rødt kort at ramme en målmand i hovedet på straffekast. Det vil dog altid give en to minutters udvisning, hvis målmanden rammes i hovedet på et uhindret skud uanset hvorfra man afslutter.


Hurtigere opgiverkast:

Opgiverkastet efter en scoring skal ikke længere ske midt på banen, men må foregå alle steder i en ny midtercirkel på fire meter i diameter.


Især den sidste regel kommer til at få betydning for spillet på banen, mener håndboldekspert Bent Nyegaard:


“Det er en markant ændring, der kan få afgørende betydning for de hold, der ofte spiller syv-mod-seks,” siger han til TV2 Sport.


 


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder