Flensburg-træner: Man skal spille med hjerte i 60 minutter
Efter kampen lagde han ikke skjul på sin utilfredshed med holdets præstation.
"Størrelsen på nederlaget gør ondt. Det var ganske enkelt for lidt fra vores side," sagde Pajović og pegede særligt på holdets svagheder i de direkte dueller.
"Vi vidste, at Magdeburg er stærke én-mod-én, men vi tabte alt for mange dueller. Vi var ikke villige til at investere nok. Jeg er tilfreds med vores midterblok, men på halvpositionerne var det for svagt."
Den slovenske træner fremhævede, at det i Magdeburg kræver mere end teknik og taktik – det handler om mentalitet og vilje i alle 60 minutter.
"I anden halvleg fik jeg fornemmelsen af, at spillerne efter den dårlige start troede, kampen var tabt. Man må gerne have en dårlig dag som spiller – men det er ingen undskyldning for ikke at kæmpe hele vejen i forsvaret."
Med nederlaget tabte Flensburg både terræn og momentum, og Pajović sendte samtidig et klart signal frem mod næste sæson:
“Jeg vil se et kompakt forsvar. Det er dér, vi skal starte næste sæson.”