DHF offentliggør rangering af dommerne i Danmark
DHF går nu i en utraditionel retning og offentliggør listen over rangeringen af dommerne i Danmark. Man kan sagtens være åbne, også omkring dommerne, lyder det.
Hvem er de bedste og de værste dommere i Danmark? Der er nok lige så mange meninger, som der er håndboldfans, men hvordan rangeres dommerne egentlig, når kampenes observatører giver point.
Det ved vi nu, for Dansk Håndbold Forbund har valgt at offentliggøre dommernes rangeringer, så man kan se, hvem der ligger først og sidst.
En del af grundlaget for den beslutning er åbenhed:
“Det er jo ikke hemmeligt, hvem der ligger nummer et eller nummer sidst hverken på en topscorerliste, en bandit-liste eller i stillingen blandt klubberne, så hvorfor skulle vi så ikke også turde lægge vores overordnede statistik frem? Dommere er lige så meget konkurrencemennesker som klubejere og spillere og stræber også efter hele tiden at blive bedre,” siger Bjarne Munk Jensen, der er formand for DHF’s elitedommerudvalg til TV2 Sport.
Rangering af de danske dommere, hvor observatører i kampene har givet karakterer fra 1-10.
Mads Hansen og Jesper Madsen – 7,73 point
Nicklas Pedersen og Nichlas Nygaard – 7,73
Jakob F. Hansen og Morten Lethan – 7,64
Per Olesen og Lars Hansen – 7,61
Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm – 7,56
Morten Lethan og Mik Trustrup – 7,53
Michael Søegaard og Thomas Kalisz – 7,18
Karina Christiansen og Line Hesseldal – 7,17
Lars Hansen og Klaus Andersen – 7,15
Jeppe Vestergaard og Daniel Møller – 7,09
Henrik G. Nielsen og Jakob F. Hansen – 7,08
Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm – 7,04
Jacob Pagh og Kalle Thygesen – 6,95