Topscoreren fortsætter i Grindsted - forlænger til 2028
Klubbens profil Kristoffer Vestergaard har sat sin underskrift på en ny aftale, der binder ham til Grindsted frem til sommeren 2028.
GGIF Håndbold har sikret sig en nøglespiller for fremtiden: Kristoffer Vestergaard har forlænget sin kontrakt og bliver i den blå trøje helt frem til sommeren 2028.
Vestergaard har med sine stærke præstationer været afgørende i denne ligasæson, og forlængelsen markerer et vigtigt skridt i klubbens ambition om at bygge videre på den aktuelle succes uagtet om det bliver i ligaen eller 1.division til næste sæson. Med aftalen bekræfter både klub og spiller deres fælles mål om at skabe flere resultater for Grindsted.
Forlængelsen understreger samtidig GGIF Håndbolds ambition om at bygge videre på de mange succesrige år de har gennemlevet på vej til ligaen.