Ajax-træner er dybt rystet
Ajax-spillerne havde ikke en ide om, hvor skidt det egentlig stod til i klubben, og det er kommet som et massivt chok.
Ajax København er på randen af konkurs. Skandalerne hober sig op omkring håndboldherrerne, og inden for få uger skal man finde voldsomme 1,7 millioner kroner.
Oven i det er det kommet frem, at klubbens tidligere ledelse ikke havde givet spillerne en ulykkesforsikring med i kontrakten, som man ellers skal her i Danmark. Og at det hele ramler nu gør ondt og giver søvnløse nætter.
Det erkender Ajax Københavns træner, der er mærket, ligesom hans spillere også er det:
Vi havde slet ikke en idé om, at tingene var så grelt, som det er. Det var som et granatchok for os alle sammen, efter vi har brugt halvanden måned på en opstart, hvor vi bare har glædet os sindssygt meget til at komme i gang med sæsonen og få vist, hvor gode håndboldspillere vi er. Man var rystet helt ind i grundvolden,” siger træner Mathias Albrechtsen til TV2 Sport.