LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Ungarsk medie om Kirkely: Fra fiasko i Győr til verdensmester

Den danske håndboldtræner Ulrik Kirkely har ført det danske U21-landshold til verdensmesterskab i Polen, hvor Danmark besejrede Portugal med 29–26 i finalen.

Sejren markerer et imponerende comeback for Kirkely, som for blot et år siden blev fyret fra den ungarske storklub Győri Audi ETO efter en række skuffende resultater.

Ifølge det ungarske medie Kisalföld kom Kirkely til Győr i 2023 med store forventninger, men oplevede hurtigt modgang. Klubben led blandt andet et historisk nederlag mod Mosonmagyaróvár og tabte klart til rivalerne fra Ferencváros, både i ligaen og i den ungarske pokalturnering. Det sidste nederlag blev afgørende, og Kirkely blev afskediget fra den ungarske storklub som er så sejrsvant sammen med assistenten Kristian Danielsen.

I kontrast til opholdet i Ungarn har Kirkely nu opnået stor succes som cheftræner for det danske U21-landshold, og slog bl.a. både Norge og Sverige undervejs i turneringen. Danmark kunne dermed løfte VM-trofæet med en finalesejr over Portugal, mens vennerne fra rigsfælleskabet i Færøerne vandt bronzen.

Tingene går hurtigt i sportens verden - fra fiasko i Győr til verdensmester i Polen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder